onsdag den 13. juni 2012

Første del...


Jeg indrømmer; jeg synes det er skønt at give min datter tøj på i dejligt design og god kvalitet. Dertil passer mange af de lidt dyrere, danske børnetøjsmærker mig glimrende. Der er dog et men og endda et lidt stort et af slagsen; jeg har hverken råd eller lyst til at give f.eks. 300 kr. for en body eller heldragt.  
What to do? Som jeg ser det, kan man gøre følgende;

1.     Købe tøjet brugt
2.     Æde lysten og bare købe noget billigere
3.     Købe tøjet på udsalg og lagersalg

Da det her ligner noget der ellers kunne blive en meget lang historie, kommer her første indlæg:

1. At købe det halvdyre børnetøj brugt er vist meget populært – jeg kender i hvert fald flere der benytter sig af den model. Faktisk havde jeg aldrig prøvet det før i sidste uge. Asta er ved at være vokset godt og grundigt ud af sin Ej Sikke Lej fleece heldragt. Den er fantastisk og bliver brugt under regntøjet på en kølig dag, til en lur i barnevognen eller som eneste overtøj en dag i sandkassen. Genialt! Egentlig havde jeg troet at behovet for sådan en heldragt ville være væk, når hun begyndte at gå og det blev sommer. Men men… Det korte af det lange er, at jeg har været på udkig efter en ny heldragt. Da der ikke er lagersalg lige om hjørnet og behovet er ved at blive akut, fandt jeg en brugt Molo teddyfleece på nettet. Ærligt talt; så gider jeg ikke købe folks forvaskede tøj (det er nok derfor, at jeg aldrig har gjort det her før), men den her dragt stod som ”næsten aldrig brugt” og ”næsten som ny”, så skide flot ud på billedet og jeg tænkte bingo! I løbet af  5 min. havde sælgeren og jeg aftalt en pris, udvekslet hhv. adresse og kontonummer og så skulle jeg bare vente på det flinke postbud. Han kom så forleden dag. (spændingen stiger... Kan du fornemme hvor det bærer hen af?)

Jeg blev dødeligt skuffet! Øv øv øv - ud fra pakken kom en forvasket, fedtet og direkte træls dragt som ingenlunde levede op til forventningerne  eller beskrivelsen!
Første billede var annoncebilledet. De to efterfølgende billeder; virkeligheden. Og kameraet er endda nådigt, og fangede ikke det næsten tyndslidte stof eller misfarvningerne af den pink kant. Trist, men sandt.
Uden den store tro på det gode i mennesker, skrev jeg tilbage til sælgeren. Med en forklaring på, hvad jeg synes dragten fejlede og at den på ingen måde levede på til forventningen, så lagde jeg det op til hende, hvad hun synes vi skulle gøre ved det. Ærligt talt; så regnede jeg aldrig med at høre fra hende igen. MEN! Nogle gange overrasker folk virkelig positivt – og det er jo skønt. Sælgeren var oprigtigt ked af det og forslog, at hun tilbagebetalte nogle af pengene og altså solgte den billegere end først aftalt, eller at hun kunne komme forbi og hente dragten og så give mig fuld pris tilbage. Jeg tog imod det sidste tilbud. Så selvom jeg har måtte æde de mistede 30 kr. i porto, var jeg fuldt ud tilfreds, da dragten blev hentet i går.

Til gengæld for den lettere ulykkelige slutning på min jomfrurejse i ”genbrugs børnetøjs land” har jeg nu fundet og bestilt en ny Ej Sikke Lej fleece heldragt på nettet – på udsalg! Og med den her dragt ved jeg, at den holder fantastisk i vask (den gamle kan man stort set ikke se er brugt) og at den passer fantastisk til Astas kropsbygning. Så selvom farven er en anelse fesen, så er det nogle gange rart at holde sig til det man kender, ikke?   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar