... at være mor. Og det kræver nok sin mand at være gift med den her mor. Den mor som savner lidt at føle sig som kvinde - komme i bad - iføre sig andet end nattøj, tøj uden mælkeskjolder - forsøge at få pudeaftrykket væk fra ansigtet.
Der gik 4 dage efter Ellen kom til verden før jeg tudede. Tilgengæld har jeg været et følelsesvrag lige siden. Ramt hårdt af hormoner, nye følelser og en overvældende træthed. Jeg forsøger hele tiden at berolige mig med selv med, at dette kun er en periode - Ellen er endnu ikke 14 dage. Men jeg længes efter den del af min barsel med Asta, som jeg husker bedst; legestue, mødregruppe, shopping, tid til krea og hygge på legetæppet. Det kommer igen, overskuddet - det håber jeg.
Oven i den "nybagthed" der præger familien herhjemme er omstændighederne så rådne, at Astas dagplejer holder 3 ugers ferie. Det betyder, at vi siden fredag har haft Asta hjemme og har forsøgt at underholde og stimulere hende, samtidig med at søvnunderskuddet har bygget sig op, Ellen har fået mavekneb og mandens stress over kandidatspecialet er blevet (forståeligt) dominerende. I dag og imorgen er Asta hos farmor og farfar og næste uge har vi heldigvis booket gæstedagpleje. Livet er lidt uoverskueligt for tiden, men vi må grine lidt af kaosset. Det vigtigste er, at vi er sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar