Jeg har ingen erindring om, hvordan det føles at blive født ind i en verden man intet kender til. Men efterhånden kender jeg følelsen af at skulle opleve verden med mit barn- for første gang. Hver gang vi introducerer vores piger for noget, de aldrig har oplevet før, får jeg en ubestemmelig følelse i maven af, at der lige er sket noget stort. Vi giver dem oplevelser og får lov at betragte dem, mens de suger indtryk til sig og lærer noget nyt om verden. Det er en fantastisk proces.
Lige nu sover Ellen dybt. Mæt af indtryk, efter at have hygget med mor og far hele dagen (en frihed til at være sammen med vores børn i hverdage, der er direkte afledt af, at vi begge er studerende). Babybio og svømmehal - alt sammen for første gang.
Inden vi hentede Asta i dagplejen, kørte vi lige en tur ud forbi vores nye hus.
Ja, vi har købt hus - for første gang!
Selv som voksen er livet fyldt af "første gange", du er lige blevet husejer for første gang og jeg er snart mor for første gang. Det er heldigvis noget der aldrig stopper :)
SvarSletDejligt indlæg, det giver stof til eftertanke..
Helt klart er det ikke noget der stopper, heldigvis. Men som voksne bliver der længere mellem "de første gange", i hvert fald hos os.
SletNok bliver du mor for første gang, men vigtigst af alt bliver du mor for livet.
Og tak ;)