Fortsættelsen fra "Første del" følger:
2. Selvfølgelig er Astas tøj ikke alt sammen fra
hverken Molo eller Hollys og H&M laver nogle glimrende basisvarer. Men når
selv forretninger som Bilka nogle gange vil have 80 kr. for et par baby
velourbukser af tvivlsom karakter, så står jeg altså af. Det er her næste punkt
kommer ind i billedet.
3. At købe på udsalg og lagersalg er den taktik jeg
har valgt – og den bekommer mig ganske fint! Fra første gang jeg prøvede at
tage på lagersalg var jeg solgt – jeg frygtede lange køer, hysteriske kvinder
og at være tvunget til at træffe hurtige beslutninger. Heldigvis er (de fleste)
lagersalg blevet ret godt organiseret, og er jeg ikke kommet lige når de
åbnede, plejer jeg at få en god oplevelse og masser af lækkerier med hjem. Men
ærligt talt, så giver det måske ikke mening at tage af sted, hvis man kun har
tænkt sig at købe et par småting. Derfor køber jeg forud, og slipper derfor (i
store træk) for at føle mig nødsaget til at købe tøjet til fuld pris, når
f.eks. det bliver vinter og lillepigen mangler en tyk bluse. Se, så har jeg
nemlig købt det på udsalg eller lagersalg om foråret og opbevaret det indtil
størrelsen nås og behovet er der. Smart synes jeg selv… Da Asta er mit første
barn, må jeg indrømme, at det nogle gange er svært at forudse hvad der er behov
for, samt hvad størrelse jeg skal købe. Historien om heldragten fra ”første del”
er netop et udtryk for, at jeg simpelthen ikke havde forudset, at heldragten
stadig ville være et must. Men alt i alt er det nu gået meget godt!
Indtil videre gemmer lageret på nogle ret fede ting, primært
i str. 86 og 92. I kælderen - forsvarligt gemt væk - ligger
efterårets/vinterens flyverdragt til Asta med tilhørende hue, et sæt med
elefanthue og tørklæde, en teddyfleece jakke og vanter. Til den nye baby ligger
også et sæt med hue og vanter. Alt sammen fra Molo lagersalget.
Nogle gange er det svært med størrelser, derfor har jeg ofte
det almindelige ”lager” tøj fremme for at se det an. Jeg vasker det hele inden
jeg ligger det væk – så er det klar til at tage på,
når størrelsen er nået (og
det er krympet det det skal).
Lige nu ser lageret nogenlunde sådan ud:
- 3 Hollys langærmede bodystockings, 2 kortærmede samt 1 bluse.
- 2 Molo kjoler
- 1 par Molo leggings
- 1 Molo bodystocking
- 1 Molo tørklæde
- 1 tyk bluse/kjole fra Molo
- 1 Petit Bateau kjole
- 1 par Katvig bodystocking, samt 1 bluse
- 1 par Katvig uld strømpebukser
- 1 Ej Sikke Lej bluse
- 1 Ej Sikke Lej badedragt og 1 surfersuit
- 1 Hummel hjelm
Ud over dette venter vi bl.a. også på at Asta kan passe
nogle lækre, hjemmestrikkede bluser/veste og nogle bukser jeg selv har syet til
hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar