lørdag den 22. september 2012

Status

Status herhjemme er desværre ikke så fantastisk. Asta er syg. I går måtte vi hente hende i dagplejen, og lægen kunne konstatere, at der var begyndende rødmen i mellemøret, samt hævede mandler. Hun er pylret - med stort P. Hun nægter at spise sit børnepanodil og sover kun ganske lidt af gangen. Derudover blev Ellen også vaccineret for første gang i går og deltog derfor ganske udemærket i sygdomshysteriet. Heldigvis virker hun okay igen, hvilket ville være for meget at sige om Asta. De sidste to nætter har vi kun sovet i 20 minuters intervaller - var det ikke den ene der skreg, så var det helt sikkert den anden. 

I morgen holder min bror fødselsdag og jeg håber, at Asta er frisk nok til det. Det er nemlig ved at være alt for lang tid siden, at vi søskende har været samlet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar